Hjortø

Hjortø Havn

Hjortø Havn er en kommunal havn, som ejes af Svendborg Kommune. Svendborg Havnekontor kan kontaktes på tlf. 62210657.

Havnen besejles gennem en afmærket sejlrende fra Højestene løb. Sejlrenden har en dybde på ca. 1,8 meter (ved daglig vande).  Havnen er original og hyggelig. Der er toilet, el og grillplads på havnen.

Hjortø Havns Havnefoged  Mogens Rasmussen træffes på tlf.  62541326.

 

 

Natur og kultur

Hjortø er en naturperle som skal opleves. Der er fine stier rundt på øen,- så gæster kan gå en tur rundt på øen og fornemme stemningen.

Selve Hjortø By er også en oplevelse. Her står fine gamle huse og gårde og vækker minder fra en svunden tid.